Aarhus Festuge sender budskab om at stå sammen med årets plakat designet af Sophy Holling

Aarhus Festuge sender budskab om at stå sammen med årets plakat

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 12 May 2020

Aarhus Festuge sender budskab om at stå sammen med årets plakat

Linoleumstrykkeren Sophy Hollington står bag Aarhus Festugeplakaten 2020, som, hun håber, kan være med til at give en følelse af sikkerhed og sammenhold
Aarhus Festuge sender budskab om at stå sammen med årets plakat</br>Årets plakat for Aarhus Festuge er designet af Sophy Hollington</br>Foto: PR-foto  / Aarhus Festuge
Foto: PR-foto / Aarhus Festuge
Se store billeder her →
Årets plakat for Aarhus Festuge er designet af Sophy Hollington
To mennesker under samme hat. Det er motivet på årets Festugeplakat i Aarhus. Det er 37. gang Aarhus Festuge løber af stablen og i år og tre år frem er temaet for ugen ‘In it Together’. Et tema der med den verdenssituation, vi står midt i lige nu rammer tidsånden mere end nogensinde. Festugeplakaten for 2020 er designet af kunstneren Sophy Hollington, der er den første til at udforme en plakat ud fra det nye tre-årige tema.
“Jeg fortolkede temaet meget bogstaveligt med to hovedpersoner, der står under én stor hat, som skærmer og beskytter dem i modgang,” fortæller Sophy Hollington.

Fællesskab og løftet humør

For hende har det været vigtigt, at plakaten udstråler fællesskab og positivitet – og at den dermed er med til at rette fokus mod den fælles styrke, som hun mener, sammenhold er med til at skabe.

Netop sammenholdet omkring Festugen var også med til, at Sophy Hollington ikke var i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville lave årets Festugeplakat.
“Det var med det samme tydeligt for mig, at det er en vigtig begivenhed for byen – en begivenhed hvor folk samles, og som folk bakker op om. Derfor følte jeg også et ansvar for at skabe et design, der ville løfte folks humør,” fortæller hun.

På festugesekretariatet har der længe været begejstring over Sophys kunst og udtryk. Derfor var de også glade, da Sophy Hollington hurtigt takkede ja til at lave plakaten, fortæller Festugedirektør Rikke Øxner: “Nu er plakaten klar, og ikke bare har hun ramt In It Together lige på kornet, jeg er også sikker på, at det humør, den har spredt hos os på Festugen, vil spredes i byen, mens vi glæder os til at være sammen – sikkert og forsvarligt – under årets Festuge.”

Traditionelt håndværk og digital snilde

Sophy Hollington bor og arbejder i Brighton i England. Herfra har hun lavet linoleumstryk til medier som The New York Times, The New Yorker, The Wall Street Journal, Bloomberg og Wired samt virksomheder som Wetransfer og Penguin Books.

Årets plakat er en blanding af traditionelt håndværk og digital snilde. Alle plakatens detaljer er manuelt udskåret i en linoleumsplade og trykt på papir. I trykprocessen bruger Sophy Hollington bagsiden af en træske til at presse papiret og blokken sammen og samtidig sikre et autentisk og naturligt udtryk i trykket. Derefter er mønstret farvelagt digitalt.

Sophy Hollingtons plakat kommer til at pryde Aarhus op til og under Festugen, som i år finder sted 28. august til 6. september.

Fakta:

Programmet for Aarhus Festuge offentliggøres på aarhusfestuge.dk

Se mere kunst af Sophy Hillington på www.sophyhollington.com

Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind