Nikolaj Kunsthal præsenterer videokunst i byrummet og privaten med Fokus 2017

Videokunst på diskret visit i byrummet

Kunst og Udstillinger Skrevet af: Julie Lystbæk-Hansen 15 Feb 2017
Del på facebook
Facebook

Videokunst på diskret visit i byrummet

Fine Spinds udsendte forlod sit vinterhi for at opleve FOKUS videokunstfestival 2017, som Nikolaj Kunsthal præsenterer i byrummet, men oplevelsen endte alligevel på sofaen.

Jeg har trodset kulden og vinterhiet og begivet mig ind mod Indre By. Jeg står af bussen og krydser Rådhuspladsen i retning mod Gloria biografen. Som ventet, og som også busturen gav et forvarsel om, er publikum denne fredag eftermiddag i overvejende grad pensionister. Ingen af dem har dog fundet vej hen til den fladskærm, som er placeret i den lille biografcafés bagerste lokale.

Kvinden ved salgsdisken bliver endda helt begejstret for, at jeg, som den eneste tilsyneladende, er kommet med interesse i at se den video, der afspilles på skærmen. Videoværket 9 ½ af den syriske kunstner Omar Imam indgår i FOKUS videokunstfestival, som arrangeres af Nikolaj Kunsthal på 7. år. I år er festivalens videoer bredt ud over byen på forskellige visningssteder, da kunsthallen undergår renovation.
Foto: PR-Foto / Nikolaj Kunsthal
Se store billeder her →
I år er FOKUS-festivalens videoer bredt ud over byen på forskellige visningssteder.
Foto: PR-Foto / Nikolaj Kunsthal
Se store billeder her →
Videoværkerne kan ses over hele landet på www.fokusfestival.dk.
Foto: PR-Foto / Nikolaj Kunsthal
Se store billeder her →
Jeppe Langes videoværk Pigions viser duer i slow motion.
Foto: PR-Foto / Nikolaj Kunsthal
Se store billeder her →
Omar Imams videoværk 9,5 vises i Gloria biografens caféområde.

Men okay, festivalen er netop begyndt, så rygtet om den er måske ikke spredt så vidt endnu. Det er i hvert fald den følelse jeg får, da jeg bevæger mig videre på den rute, som jeg selv har udstukket, og som vil føre mig forbi fem forskellige visningssteder i det indre København.

Læs også: Interview med Jacob Kirkegaard LYT TIL DET HER, DET ER EN MUR I PALÆSTINA

Billeder af en knap så fredelig verden

Jeg sidder fredeligt i Gloria og ser på billeder fra en knap se fredelig del af verden. Omar Imam har valgt at vise de situationer, som krigen i Syrien afføder – flugten, gidseltagningen, en lille pige, der bærer rundt på et billede af sin familie, hvis skæbne står uvis hen. Situationerne er skildret fragmentarisk på mere eller mindre absurd vis. Uden for de hørebøffer, jeg har på ørerne, kan jeg høre pensionisterne sludre. Jeg ser videoen færdig, forlader biografen og drejer om hjørnet mod Grand Teatret.

Også Grand er fyldt til renden med kaffedrikkende og sludrende pensionister. Jeg synes nærmest, jeg er i vejen, da jeg placerer mig på en barstol i cafélokalet foran den beskedne skærm, der er monteret midt i lokalet foran en søjle. Jeg må indrømme, at det er lidt svært at fokusere på en video om en stueplante i en sovjetisk boligblok (Søren Thilo Funder’s Down with Domestic Trash (Rubber Plant)), som jeg sidder der midt i det summende rum.

Ind i dit private rum

FOKUS videokunstfestival 2017 er rykket ud i byen, men den kan også rykke ind på ens egen private skærm; enten hjemme eller på farten via en festival app, der desværre kun kan hentes på iPhone. På den måde forsøger festivalen at henvende sig til et bredt, og måske særligt ungt publikum, som så kan opleve kunsten når som helst og hvor som helst.
Foto: PR-Foto / Nikolaj Kunsthal
Se store billeder her →
Thorvaldsens Museum lægger plads til Søren Thilo Funder’s ‘Down with Domestic Trash (Rubber Plant)'

Jeg har hverken iPhone eller behov for at presse kunstoplevelsen ind midt i en travl hverdag, så derfor tager jeg elevatoren til toppen af det nye Illum for at finde Jeppe Langes værk Pigeons. Ifølge teksten på væggen ved siden af fladskærmen bygger Langes værk bro mellem vores digitale tidsalders pauseskærme og 1800-tallets fotografiske studier af dyrs bevægelser. Her i Illum, mellem Palæo og dyre kaffebarer, virker de mest af alt som reklameagtig udsmykning. Jeg tager elevatoren ned igen.

Jeg nærmer mig Hovedbiblioteket i Krystalgade med forhåbning om, at jeg her må kunne finde ro og fordybelse. Efter at have ledt lidt finder jeg finske Johanna Lecklins Maybe you can even sense our lifestyles are probably comparable: I simply am not there på 2. sal. Stor skærm og behagelige stole er stillet op. Desværre mangler hørebøfferne og værket er derfor uden lyd.

Min rute er næsten slut. På vejen tilbage mod Rådhuspladsen slår jeg et smut forbi Paludans Bogcafé i Fiolstræde. Det bliver et kort visit. Den mikroskopiske skærm er placeret ved indgangsdøren. Her kan man, hvis man har lyst, stille sig i trækken fra døren og opleve Sabina Jacobsson’s The Collectors, som mimer den engelske kunstner David Hockney’s pool malerier. Jeg springer over.

Læs også: Interview med Malene Bang og Katja Løgstrup-Hansen EN BØRNEPORTAL TIL SAMTIDSKUNST 

En af samtidskunstens vigtigste udtryksformer

I bussen på vej hjem funderer jeg over konceptet “kunst i det offentlige rum”, og hvordan det jo som udgangspunkt er en fin og demokratisk tanke. Vil man skabe det, er det bare nødvendigt at give kunsten nogle ordentlige rammer. FOKUS år 2017 minder mest af alt om en nødløsning mens istandsættelsen af Nikolaj Kunsthal står på.
Foto: PR-foto / Nikolaj Kunsthal - still fra video af Dan Lahiani
Se store billeder her →
Rytmiske klap kommer meget hurtigt til at ligne syngende lussinger i Dan Lahianis værk.
Foto: PR-foto / Nikolaj Kunsthal - still fra video af Johanna Lecklin
Se store billeder her →
Johanna Lecklins videoværk refererer til Edouard Manets kendte maleri ‘Frokost i det grønne'.
Det er en skam, særligt når arrangørerne i festivalprogrammet erklærer, at videokunsten bør betragtes som en af samtidskunstens betydeligste udtryksformer. På visningsstederne virker den bare ikke særlig betydelig, snarere som en undskyldning for sig selv, der diskret er placeret dér, hvor den er til mindst mulig gene for omgivelserne.

Denne kritik skal imidlertid ikke komme videoerne til skade. Der er rig variation blandt de ti udvalgte, som tilsammen udgør de nominerede til tre priser, der uddeles af FOKUS festivalens jury. Blot vil jeg, lidt mod min vilje, anbefale, at man oplever dem på sin egen skærm, i vinterhi eller hvor, man nu synes, eller til prisuddelingen, hvor alle ti videoværker vil blive vist.

Fakta

Festivalen begyndte 9. februar og løber frem til d. 9. marts 2017, hvor den kan opleves på en række visningssteder, samt på fokusfestival.dk og via FOKUS app’en som kan hentes i iTunes.

Årets FOKUS-jury har udvalgt 10 videoer, som er nomineret til festivalens 3 priser på hhv. €1500 og 2 x €500.

Priserne uddeles d. 24. februar i Gloria Biografen ved en visning af alle ti film i fuld længde.

Se mere på nikolajkunsthal.dk

Del på facebook
Facebook

Julie Lystbæk-Hansen

Kulturjournalist og anmelder
Julie Lystbæk-Hansen er uddannet cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet med speciale i litterær journalistik. Hun har som del af sin uddannelse læst Litteraturvidenskab og gået på Journalisthøjskolen. Litteraturen indtager en særlig plads blandt Julies interesser, men hun er også interesseret i andre kunstneriske udtryksformer. Hun er særligt optaget af kunst, der formår at skærpe og nuancere blikket på sociale og samfundsmæssige problemstillinger.
Se Julies artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind